Birgitte Mortensen, vokal.
I 2002 afsluttede hun sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium, og året efter gik turen til Canada på et længerevarende studieophold med hovedvægten lagt på Jazz. Siden har hun beskæftiget sig med et bredt udvalg af musikalske genrer både som underviser og udøvende sanger.

Jens Christian Kwella, guitar:
Diplom eksamen i rytmisk guitar fra Det Jyske Musikkonservatorium år 2000 og i dag ansat som adjunkt på Nordjysk Musikkonservatorium. Har udgivet adskillige anmelderroste cd’er i eget navn og er en meget benyttet guitarist inden for alle jazzens genrer.
Læs mere på kwella.dk eller myspace.com/jenschristiankwella

Kim Mikkelsen, kontrabas:

En af de mest rutinerede bassister på den danske jazz scene. Har i tidens løb arbejdet i mange forskellige stilarter, bl.a inden for teater-, revy- og show-området. Dog mest indenfor jazzen hvor han har spillet med de største danske navne (Carsten Dahl, Alex Riel, Thomas Fryland, Tomas Franck) og adskillige undenlandske koryfærer (Dennis Mackrel, Byron Stripling, Mal Waldron, Khan Jamal)
Ro's Torv, Roskilde 06.03.09
Skylark skabte den helt perfekte stemning i forbindelse med deres optræden til vores Grand Opening her på RO’s Torv. Så professionelt, stilfulde og behagelige skønne toner, og med en stemme så fantastisk dannede Skylark rammen om en utrolig god eftermiddag. Mange af vores kunder har efterfølgende rost Skylarks optræden bl.a. med ordene ”Den bedste musik til shopping”, ” rigtig hyggeligt” og ”Stoppede op for at nyde den dejlige musik”.
Endnu engang tak for en dejlig koncert.